Formand for Brandts Haves Venner Hans Ove Pedersen viser rundt i Brandts Have ved Kultur- og Festdage 2017.
Formand for Brandts Haves Venner Hans Ove Pedersen viser rundt i Brandts Have ved Kultur- og Festdage 2017.
Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Brandt Haves Venner får årets Initiativpris

Engagerede havefolk belønnes af Gentofte Kommune for deres arbejde for bevarelsen af et stykke kulturhistorie



Initiativprisen
  • Gentofte Kommunes Initiativpris er blevet uddelt årligt siden 2008.
  • Prisen går til en person eller en gruppe af personer, der har gjort en særlig indsats for lokalsamfundet fortrinsvis inden for det sociale eller kulturelle område eller en særlig indsats indenfor idræts- eller erhvervslivet.
  • Initiativprisen er tidligere overrakt til:
  • 2008: Arne Madsen, for sit arbejde i Netværkshuset
  • 2009: Elevrådet på Ordrup, for deres initiativ til Streetfestivalen
  • 2010: Teit Andersen, for sit arbejde med Helligdommen Skatebane
  • 2011: Natteravnene, for arbejdet med at skabe tryghed for unge i kommunen
  • 2012: Pia Boysen, for sit engagement i børnekorene ved Gentofte og Jægersborg Kirker
  • 2013: Foreningen Vangedes Venner, for deres engagement i kultur- og fritidslivet i Vangede
  • 2014: Foreningen Genklange, for initiativ til koncerter, der introducerer klassisk musik for børn
  • 2015: Sofie Thorhauge, for sit engagement i at skabe kreative værksteder for unge i Det Grå Pakhus
  • 2016: Otte unge, for deres initiativ til velkomstfesten for Gentofte borgere og nyankomne

Foreningen Brandts Haves Venner har siden 2006 arbejdet for at genskabe, vedligeholde og formidle G.N. Brandts Have i Ordrup. Det engagement, der gør det muligt for andre at nyde haven og den helt særlige havekunst, anerkendes nu med tildelingen af Gentofte Kommunes Initiativpris, som uddeles ved GentofteNatten.

Foreningen Brandts Haves Venner blev stiftet i 2006 ud fra et ønske om at udvikle og bevare G.N. Brandts Have. Formålet er at vedligeholde haven som inspiration, studiehave og værne om stedets unikke kulturhistorie.

I sit arbejde tager foreningen udgangspunkt i den verdenskendte gartner G.N. Brandts idéer, principper og hengivenhed til haven, så at havens udtryk bevares. Foreningen mødes cirka otte gange om året til fælles havearbejde og formidler havens mange historier på offentlige rundvisninger flere gange årligt.

“Brandts Haves Venner arbejder med et fantastisk engagement for at bevare og formidle G.N. Brandts Haves udtryk og stemning. Det er et flot arbejde, der fastholder havens kulturhistoriske værdi. Med Gentofte Kommunes Initiativpris er det en glæde at kunne anerkende foreningens gode og vedholdende initiativ, der skaber oplevelser og nye muligheder for alle andre, der besøger haven,” siger borgmester Hans Toft i en pressemeddelelse fra Gentofte Kommune.


Glad for opmærksomhed

Foreningen modtager Initiativprisen ved et arrangement i haven 29. september kl. 15. Her kan man høre mere om haven og nyde en let forfriskning. Alle er velkomne. Foruden æren består prisen af 25.000 kr.

“Jeg er allermest glad for, at Initiativprisen giver haven opmærksomhed. Jeg ønsker kun, at Brandts Have skal kendes og bruges. Jeg synes det er helt oplagt at komme her og nyde haven,” siger foreningens formand Hans Ove Pedersen.

G.N. Brandt var graver på Ordrup Kirkegård fra 1910 til 1927. Derefter arbejdede han som stadsgartner for Gentofte

Kommune frem til 1945.

I sin ungdom tog Brandt på en del udlandsrejser, og de mange ophold bragte ham i kontakt med de nyeste faglige brydninger inden for havearkitekturen i Europa.

Brandt blev en anerkendt landskabsarkitekt og tegnede blandt andet Mariebjerg Kirkegård, der er med i Danmarks Kulturkanon, og mange andre anlæg, som stadig findes. Haven var Brandts private have og et personligt projekt.

jesl

 


Publiceret: 13. September 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra NYT OM Nordsjælland

ANNONCER
Se flere