Skolen ved Havet er blevet møbleret helt gratis - kun transporten har skolen skulle betale for.
Skolen ved Havet er blevet møbleret helt gratis - kun transporten har skolen skulle betale for.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Genbrugsmøbler til Skolen ved Havet

Den nye privatskole i Hundested har sikret sig både møbler, AV-udstyr og interaktive tavler ganske gratis





PRIVATSKOLE Første skoledag på Skolen ved Havet er onsdag 9. august. Her vil de nye elever og deres forældre og lærere møde hyggeligt møblerede lokaler med gode møbler, tidssvarende AV-udstyr og store interaktive tavler.

Vel at mærke uden at det har kostet den nye privatskole en krone.

Det har kunnet lade sig gøre bl.a. takket være møbelfirmaet 3R Kontor, der formidler brugte møbler til virksomheder, skoler og institutioner.

“Donationsnetværket udbyder vildt mange gode ting, og man skal være hurtig på aftrækkeren”, siger skoleleder Charlotte Hertel Kristiansen.

“Jeg endte med at være blive helt grebet af at skaffe gratis møbler og udstyr til skolen, og lagde også billet ind på mange gode ting, der forsvandt til anden side. Men nu står vi med fine møbler til hele skolen uden anden omkostning end fragten - det er da fantastisk!”


Gode skolekolleger

Skolen ved Havet har også modtaget udstyr direkte fra andre skoler. For eksempel har skolen fået seks helt perfekte interaktive tavler med projektorer fra Det Kongelige Vajsenhus i København, som havde tavlerne i overskud.

Firmaet SIS, der blandt andet sælger skolemøbler, tænkte også på Skolen ved Havet i forbindelse med et salg af nye skolemøbler til Allerød Privatskole, og Allerød valgte at donere de brugte, men gode møbler til Hundested-skolen.

Undervejs i processen lavede Skolen ved Havet også en rundspørge om brugte møbler til kommunens andre skoler, og her meldte Vinderød Privatskole sig på banen med gode møbler, de havde i overskud, og som bare var opmagasineret i kælderen.

“Vinderøds pedel tilbød faktisk at levere deres møbler helt til vores dør. Det må man da kalde godt kollega- og naboskab! Vores lokale transportfirma O. V. Jørgensen har hjulpet os med transport og lageropbevaring, så det hele er kørt som smurt.”

“Det er et dejligt tilskud til at etablere en ny skole med alle de andre omkostninger, det indebærer,” siger Charlotte Hertel Kristiansen. og tilføjer:

“Og så får man også en fornemmelse af et godt sammenhold skolerne imellem. “

“Men det tiltaler os også som en bæredygtig måde at gøre tingene på. Hvorfor skulle vi dog købe nyt, når så mange gode brugte ting er i omløb?”

Møbelfirmaet 3R Kontor, Allerød Privatskole og Vinderød Privatskole er blandt leverandørerne af skolemøbler m.m. til Skolen ved Havet.
Møbelfirmaet 3R Kontor, Allerød Privatskole og Vinderød Privatskole er blandt leverandørerne af skolemøbler m.m. til Skolen ved Havet.

Åben skoledør

Det er den gamle Lynæs Børnehave på Lyngbakken 16 i Lynæs, som netop nu er ved at blive forvandlet til Skolen ved Havet.

Udlejers arkitekt og bygherrerådgiver, Anders Skak, er ansvarlig for en store ombygning både ude og inde.

Skolen ved Havet åbner for SFO-børn fra den 1. august og har første skoledag den 9. august.

Selvom ombygningen er i fuld gang, afholder Skolen ved Havet hver torsag kl. 17-18.30 stadig Åben Dør-dage, hvor interesserede kan kigge forbi, og se den store forvandling.


Ledige pladser

Bag Skolen ved Havet står en gruppe af lærere, forældre og erhvervsfolk fra lokalområdet.

Privatskolen forventer at kunne oprette 30-35 lokale arbejdspladser i løbet af nogle år, og har også en forventning om, at kunne blive et attraktivt tilbud til nogle af de 300 børn, der hver dag tager udenfor kommunegrænsen for at gå i skole.

Skolen ved Havet har det første skoleår 0. - 7. klassetrin samt SFO. Der er fortsat ledige pladser på alle klassetrin.

I takt med at eleverne bliver ældre vil skolen ’følge med’, om to år vil Skolen ved Havet således kunne tilbyde 0.-9. klasse.

kil@lokalavisen.dk


Publiceret: 16. Juli 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra NYT OM Nordsjælland

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!