Allerød Idræts Union kunne godt tænke sig en udbygning af Lyngehallerne.
Allerød Idræts Union kunne godt tænke sig en udbygning af Lyngehallerne.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Idrætsunion har to ønskelister

Allerød Idrætsunion har udarbejdet to prioriteringslister - en for anlæg og en for service



Bestyrelsen for Allerød Idræts Union (AIU) har gennem et stykke tid arbejdet på at lave en prioriteringsliste både for nye idrætsanlæg og for service i forbindelse med eksisterende anlæg. De to lister er nu sendt til politikerne i byrådet i Allerød.

“Der var opbakning til, at der fortsættes med to lister for henholdsvis anlæg og service/drift. Det blev drøftet, hvordan listeme skal ses i sammenhæng med Brugerrådenes ønsker og indmeldinger. Der var enighed om, at det er vigtigt at koordinere med Brugerrådene, når der er tale om f.eks. større anlægsinvesteringer,” skriver Allerød Idræts Union i deres referat fra repræsentantskabsmødet.

Ifølge AIU har prioriteringslisten til formål at danne grundlag for dialog mellem Allerød Kommune og den organiserede idræt gennem AIU. Den er et udtryk for ønsket prioritering, hvis der var ubegrænsede økonomiske midler til rådighed, skriver unionen og fortæller, at emner kan godt - efter dialog mellem parterne - flyttes længere op ad listen, hvis der økonomisk eller på anden vis opstår mulighed eller behov for det.

Listen skal revideres ellergodkendes som minimum en gang årligt på AIUs repræsentantskabsmøde.

På anlægssiden prioriterer AIU tennishal øverst, forfulgt af dryland og og en lysløjpe i Blovstrød. Derefter kommer en 50 meter-svømmehal, 300-500 m2 tilbygning til gymnastik, fitness og badminton i Lynge og renovering eller ombygning af klubhus på Skovvang Stadion.

Længere nede af listen er kunstgræsfodboldbaner, græsfodboldbaner, adgangsforhold og facade ved Engholm, samt multibeachbane og petanquebaner ved Lynge Idrætsanlæg.

På driftssiden ønsker AIU, at kommunen stiller anlæg til rådighed, hvor der er kvalificeret og tilstrækkelig bemanding, anlæggene er vedligeholdt og rengjort. AIU ønsker service på anlæg til foreninger og assistance til tungere opgaver.

AIU ønsker også stabile og flerårige aktivitetstilskud (Allerødordningen), lokaletilskud i henhold til reglerne og afskaffelse af 25 års-reglen for lokaletilskud. Derudover ønsker AIU, at kommunen ansætter en fritidskonsulent, større support til foreningerne, så der konstant tilbydes tidssvarende aktiviteter, samt at man anerkender de frivillige ved Ungdomsfondens prisfest, årets frivillige skal udpeges, og der kan også være andre tiltag, skriver Allerød Idræts Union i deres referat.


På prioriteringslisten fra AIU står blandt andet både kunstgræsbaner og græsbaner til fodbold.
På prioriteringslisten fra AIU står blandt andet både kunstgræsbaner og græsbaner til fodbold.

Publiceret: 17. Juli 2017 08:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra NYT OM Nordsjælland

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!