I de selvejende børnehaver optræder Maria Rørbæk med Bogstavtyven, og her er hun klædt ud som forskellige personer, der alle har fået stjålet et bogstav.
I de selvejende børnehaver optræder Maria Rørbæk med Bogstavtyven, og her er hun klædt ud som forskellige personer, der alle har fået stjålet et bogstav.
Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Maria Rørbæk skal stimulere Gentofte-børns sprog

Børnebogsforfatter besøger 11 selvejende børnehaver og vuggestuer i kommunen med udklædning og krokodillebamse



Udstyret med alt fra nissehuer og kaptajnskasketter til en kæmpestor grøn krokodillebamse kommer børnebogsforfatter Maria Rørbæk i september på besøg i 11 selvejende børnehaver og vuggestuer i Gentofte.

Det er interesseorganisationen Gentofte Børnevenner, der har inviteret forfatteren til at lave sprogstimulerende forløb i de selvejende institutioner, og der bliver både et show for børnene og input til pædagoger og pædagogmedhjælpere.

“Det er meningen, at pædagogerne først kan se, hvordan jeg selv laver sprogstimulerende aktiviteter med børnene, og at vi bagefter taler om, hvordan de selv kan arbejde videre,” siger Maria Rørbæk i en pressemeddelelse.

Hun bruger sin egne erfaringer fra optrædener på biblioteker, børnehaver og vuggestuer på en måde, hvor børnene tager del i historien med fagter, sange og lege.

Vuggestuebørnene kommer til at høre historien om krokodillebarnet Karl, mens børnehavebørnene møder bogstavtyven.


Stor interesse for forløbet

“Vi vil gerne kunne tilbyde forløb, der ikke kun retter sig mod børnene, men også giver input til de voksne, så de får nogle redskaber at arbejde videre med. Og vi har oplevet en meget stor interesse for dette forløb,” siger direktør for Gentofte Børnevenner Sabina Holm Larsen.

Maria Rørbæk debuterede for fem år siden som børnebogsforfatter med billedbogen 'Farvel Sut, sagde krokodillebarnet.' Siden er det blevet til i alt 24 titler, hvor af de fleste er korte letlæsningsbøger.

jesl


Publiceret: 13. September 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra NYT OM Nordsjælland

ANNONCER
Se flere