I Ledøje nord, som dette kort viser, vil man bruge 95 ha. til råstofindvinding. I den vestlige del af Ledøje er der planer om et graveområde på 22,5 ha. (Luftfoto: Region Hovedstaden)
I Ledøje nord, som dette kort viser, vil man bruge 95 ha. til råstofindvinding. I den vestlige del af Ledøje er der planer om et graveområde på 22,5 ha. (Luftfoto: Region Hovedstaden)
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

På tirsdag: Regionen kommer til Ledøje-borgermøde om graveområde

Embedsmænd fra Region Hovedstaden er klar til at give Ledøje-borgerne et overblik over årsagerne bag råstofplanen



Som Lokalavisen Egedal tidligere har beskrevet de seneste uger, så kan den vestlige og nordlige del af Ledøje samt et område ved Vindekilde i Søsum blive omdannet til et råstof-graveområde.

Forslaget, der er fremlagt af Region Hovedstaden i den såkaldte "Råstofplan 2016", er allerede blevet mødt med kritik fra berørte borgere i både Ledøje og ved Søsum.

Senest er Ledøje Bylaug kommet på banen med en klar modstand til planerne, og på tirsdag den 2. august kl. 19.30 holder bylauget et åbent borgermøde i Ledøje Forsamlingshus. Her vil både bylaugets arbejdsgrupper og Egedal Kommunes lokalpolitikere komme med indlæg, men nu står det også klart, at Region Hovedstaden vil deltage på borgermødet.

"Embedsmænd fra regionen har også meldt deres ankomst. De vil give et overblik over årsagerne bag råstofplanen samt redegøre for processen under og efter den miljøscreeening som for tiden gennemføres," siger Charlotte Voldmester Godiksen på vegne af bylauget.


Vigtig orientering

Hun lægger ikke skjul på, at borgermødet falder på det helt rigtige tidspunkt.

"Formålet med mødet er at give borgerne i Ledøje en orientering om regionens plan, hvor man vil medtage områder omkring Ledøje i regionens råstofplan, men det er også vigtigt at informere om processen, Bylaugets høringssvar og hvad vi alle kan gøre for at prøve at forhindre en grusgrav omkring Ledøje," siger hun.


Publiceret: 29. Juli 2016 11:31
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra NYT OM Nordsjælland

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt